Med Manuel Optankning bestemmer du selv, hvor mange penge, du vil sætte ind på din OiSTER-konto. For at tanke op, skal du logge ind på Mit OiSTER, indtaste dine betalingsoplysninger og vælge det beløb, du ønsker at overføre til din OiSTER konto. Så snart din betaling er gået igennem, vil du modtage en kvittering, der sendes til din e-mail.
Hos OiSTER kan du anvende følgende betalingskort:
- Dankort
- VISA Dankort
- VISA Elektron
- Mastercard
- American Express.
Hvis din konto går i minus
Med Manuel Optankning skal du være opmærksom på, at din mobil vil blive spærret for udgående forbrug, såfremt der ikke er penge på din konto. Derfor skal du altid sørge for, at der er penge på din OiSTER-konto til at dække abonnement og forbrug.
Bemærk: Har din konto været spærret, kan der gå op til 24 timer, før du igen kan bruge din mobil til udgående forbrug.