MMS opsætning

Som OiSTER kunde, kan du selvfølgelig altid sende MMS på Danmarks bedste mobilnetværk. MMS giver dig mulighed for at sende og modtage videosamtaleklip, tekst, billeder, og lyd i samme besked. For at kunne sende og modtage MMS’er, skal din telefon være sat op til det.

Hent en automatisk opsætning her.

Det er gratis at modtage MMS, du kan se priser for afsendelse af MMSer her.

MMS afsendelse
For at sende en MMS, vælger du den lydfil eller det billede, som du ønsker at sende og vælger derefter send som MMS. Du kan også gå ind i beskeder, oprette en almindelig SMS og herefter vælge at vedhæfte billedet eller lydfilen.
MMS sendes fra én mobiltelefon til en anden, og du kan sagtens sende den samme besked til flere personer samtidigt. Du kan dog kun sende MMS’s til mobiltelefoner, som allerede er indstillet til at kunne modtage MMS’er.

MMS modtagelse
Når nogen sender en MMS til dig, bliver den automatisk modtaget på din telefon. Hvis du har slukket for din telefon, gemmes beskeden i MMS-centralen indtil du tænder den igen. Når din mobiltelefon modtager beskeden giver den et lydsignal, og du kan nu åbne din MMS og den gemmes automatisk på din telefon.

Du skal dog være opmærksom på, at man kan sætte en tidsgrænse på en MMS. Det vil sige at hvis du har haft din telefon slukket over en længere periode, vil du ikke altid modtage MMS’en, der er sendt til dig mens telefonen har været slukket.

MMS virker ikke
Hvis du oplever, at du har problemer med en MMS, skal du i første omgang undersøge om omsætningen i din telefon er korrekt:

  1. Du går ind i indstillinger på din telefon, hvor du vælger opsætningen for MMS
  2. Her finder du et punkt, der kaldes MMS-Gateway. Her skal der stå: http://mms.oister.dk
  3. I punktet, der hedder MMS Proxyserver-adresse, skal der stå: http://mmsproxy.oister.dk
  4. Udfor Proxy-serverport skal der stå: 8799
  5. Genstart din telefon.

Står indstillingerne korrekt, og virker MMS fortsat ikke, bedes du kontakte vores Kundeservice.

Indstillinger for MMS
For at kunne sende og modtage MMS’er, skal din telefon manuelt sættes op til dette. Du henter indstillingerne til MMS på www.oister.dk/ota.

Start med at indtaste dit mobilnummer, som står øverst på siden. Fra menuen Producent vælger du din mobiltelefon, samt model fra menuen Model. Derefter klikker du ud for MMS-indstillinger og vælger Send indstillinger.

Herefter vil du modtage en MMS-konfigurationsbesked til din telefon. Du skal nu trykke ”Valg” og vælge ”Gem”. Hvis du bliver bedt om det, skal du trykke ”Ja” for at vælge profilen som standard. Tryk på ”Læg-på” tasten for at vende tilbage til startskærmen.
Telefonen er nu konfigureret og sat op til at kunne sende og modtage MMS’er.

Hvis din telefon ikke er på listen over modeller, skal du sætte din mobil op manuelt, hvilket du kan gøre ved at klikke på linket.

 
 
Dankort Visa Visa Elektron MasterCard American Express