Hvis din OiSTER Mobil skulle gå hen og blive defekt, har du selvfølgelig muligheden for at sende den til reparation, da producenten leverer en 2-års reklamationsret. Det er derfor meget vigtigt, at du gemmer din kvittering for køb af produktet, da producenterne skal bruge denne samt emballage og tilbehør, da nogle producenter ligeledes vil gøre krav på disse ved reparation.
Såfremt produktet er defekt ved modtagelsen, er det vigtigt at du kontakter OiSTER med det samme, hvorefter du skal sende hele salgspakken retur – husk derfor at gemme emballage og tilbehør. Venter du med at gøre os opmærksom på fejlen, kan det forringe og forlænge mulighederne for reparation.
Et godt råd inden du sender din telefon til reparation, er at teste telefonen med et andet simkort i. Ofte kan fejlen faktisk skyldes et defekt simkort, som løses ved, at vi sender dig et nyt med det samme.
Hvor lang tid tager en reparation?
Hvis du sender din OiSTER Mobil til reparation gennem OiSTER, tager en reparation mellem 10-14 dage, alt afhængigt af fejlen.
Hvor skal min OiSTER Mobil sendes hen?
OiSTER tilbyder reparation igennem værkstedet Number1Service. For at du kan sende din mobil til reparation, skal du tage kontakt til OiSTERs kundeservice. De opretter en sag for dig hos Number1Service, hvorefter du kan sende din mobil af sted. På denne måde, kan vi altid hjælpe dig med at oplyse status på reparation og hvor langt den er i processen.
Du har også muligheden for selv at aflevere din mobil til reparation hos Telecare. Du kan læse mere om Telecare her. Du skal dog være opmærksom på, at såfremt du sender din mobil til reparation uden om OiSTER, har vi desværre ikke mulighed for at hjælpe dig med status på reparation osv.
Hvem dækker hvad ved en reparation
Som OiSTER kunde har du 2-års reklamationsret, hvilket betyder, at hvis du oplever din telefon bliver defekt indenfor denne tidsramme, kan du sende din telefon til reparation. I de tilfælde hvor fejlen skyldes en producentfejl, vil din telefon selvfølgelig blive repareret uden beregning.
Dog skal du være opmærksom på, at skyldes defekten på din telefon fugt eller væske skader, er du ikke dækket af reklamationsretten. Slitage eller anden selvforskyldt skade, er heller ikke dækket af reklamationsretten.
Sender du din telefon til reparation, hvor fejlen skyldes væske eller en selvforskyldt skade, modtager du et tilbud fra vores værksted Number1Service. Du har 28 dage til at svare om hvorvidt du ønsker mobilen repareret eller sendt retur uden reparation (pris retur uden reparation er 275 kr.)
Hvis din telefon er eller bliver defekt inden for 14 dage (DOA)
Modtager du en mobil, som er defekt ved modtagelsen, skal du skynde dig at kontakte OiSTERs kundeservice på 7031 3070. De vil hjælpe dig med, at få din mobil sendt retur og få den ombyttet til en ny. Du skal huske, at sende hele salgspakken retur og fejlen må ikke være selvforskyldt. For at få en ny telefon tilsendt, skal du kontakte kundeservice inden 14 dage fra bestillingen af mobilen – herefter vil de normale reparationsregler gælde.
For at kunne få en ombytning af din telefon, skal følgende kunne opfyldes:
- Defekten af telefonen skal være indberettet til vores kundeservice inden 14 dage
- Produktet må ikke være fysisk skadet
- Produktet er ikke fugt- eller væskeskadet
- Den komplette salgspakke er indsendt inkl. mobil, lader, batteri, headset, manual mm.
- Dokumentation på køb/levering er indsendt sammen med produktet
- Fejlen på produktet skal beskrives ved kontakt til kundeservice
Gode råd
Når du sender din mobil til reparation, er det en god idé at huske at gemme dine telefonnumre, spil, billeder m.m. på dit SIM-kort eller memory-kort. Værkstedet kan vælge at ombytte din telefon til en ny eller opdaterer den, så alt lagret data på din telefon mistes. Du skal ikke sende dit SIM-kort eller memory-kort med sammen med din mobil til reparation.
Husk også at vedligge en detaljeret fejlbeskrivelse af din telefon, da reparationen er baseret på fejlbeskrivelsen. På denne måde undgår du ekstra ventetid, ved at værkstedet ikke skal lede efter fejlen.