Mobilt Bredbånd er en lige så sikker måde at komme på internettet på, som det bredbånd, man får igennem et stik i væggen. Al datatrafik på 3’s netværk er krypteret, så andre ikke kan læse dine dataforbindelser. Vi anbefaler dog altid, at du beskytter din computer, når du surfer på internettet.
Gode råd når du bruger internettet
Vi anbefaler dig, at du altid er kritisk når du anvender internettet. Husk at beskytte din computer med bl.a. firewall, antivirus og antispyware. Hent kun programmer fra pålidelige udbydere (hvis du er i tvivl, så gem programmet på din harddisk og scan det derefter med din antivirus, før du åbner det).
Indstil sikkerhedsniveauet i din browser, så du altid bliver spurgt om din accept, inden informationer, filer og programmer overføres til din computer.
Åben aldrig filer eller links i e-mails eller chatprogrammer fra folk du ikke kender.
Vær ekstra opmærksom på vedhæftede filer, der ender på exe, com, bat og vbs. De kan indeholde skadelige programmer.
Åben aldrig filer eller links i e-mails eller chatprogrammer fra folk du kender, hvis e-mailen eksempelvis er på engelsk og din ven normalt ikke skriver på engelsk, eller hvis linket/navnet på filen ser underlig ud.
Husk at opdatere softwaren på din computer (browser, sikkerhed, programmer). Slå altid adgangen til nettet fra eller sluk computeren, når du ikke bruger den.
For at læse mere om de forskellige sikkerhedsprogrammer, kan du klikke på nedenstående links:
Anti-spyware
Antivirus
Firewall