Her kan du se nogle dele af vores vilkår, der er særligt vigtige for dig som kunde. Vilkårene er sammen med prislisten og ordrebekræftelsen grundlaget for aftalen mellem dig og OiSTER.
Du kan se vores fulde vilkår her
Fortrydelse
- Hos OiSTER har du 14 dages fortrydelsesret. Det betyder, at du har mulighed for at prøve OiSTERs Mobile Bredbånd for at se, om det lever op til dine forventninger. Det vil sige, at du må indsætte SIM-kortet i modemmet og installere modemmet på din computer.
- Du kan fortryde din tilmelding inden for 14 dage fra modtagelse af varen. For at få dine penge retur forudsætter det, at OiSTER modtager varen retur i samme stand, som du modtog den. Du kan læse mere om fortrydelse i vilkårenes punkt 12.1
Persondata
- Når du bliver oprettet som kunde bliver oplysningerne gemt i OiSTERs database.
- OiSTER har pligt til at gemme oplysninger om køb af varer og tjenester i op til 5 år.
- OiSTER har pligt til at videregive kunde- og lokalisationsoplysninger til myndighederne, herunder politiet og redningstjeneste. Du kan læse mere om persondata i vilkårenes punkt 1.2
Ansvar
- Du er selv ansvarlig for de informationer du deler med andre via internettjenesten.
- Du er selv ansvarlig for det materiale du henter/downloader fra internettet, åbning af programmer eller links sendt via e-mail og/eller chattjenester.
- OiSTER kan ikke holdes ansvarlig for skadelige applikationer, spyware, virusinficering af hardware eller software der skyldes din brug af tjenesten.
- OiSTER anbefaler dig at læse om sikkerhed ved brug at internettet under Kundeservice på www.oister.dk eller på www.it-borger.dk. Det er dit ansvar at tjenesterne ikke bliver anvendt ulovlig eller uetisk. Du kan læse mere om dit ansvar i vilkårenes punkt 6.
Betaling
- Som en del af aftalen bliver du tilmeldt Automatisk Optankning med Dankort eller andet betalingskort.
- Du bliver faktureret en gang om måneden forud.
- Du er selv ansvarlig for at ændre betalingsoplysningerne på den personlige side på www.oister.dk.
- Hvis din betaling afvises eller på anden måde ikke kan gennemføres, kontakter OiSTER dig på e-mail, hvor vi gør opmærksom på den manglende betaling. Hvis OiSTER ikke har modtaget betalingen inden for 7 dage fra betalingen skulle have været trukket, er OiSTER berettiget til at afbryde tjenesten uden yderligere varsel. Du kan læse mere om betaling i vilkårenes punkt 4.
E-mail
- Det er en forudsætning for aftalen, at du har en gyldig e-mail-adresse. Meddelelser fra os sendes til den e-mailadresse og det mobilnummer som du har oplyst ved tilmeldingen eller på din personlige side på www.oister.dk.
- Det er din pligt straks at opdatere oplysningerne, hvis du ændrer din e-mail-adresse og/eller folkeregisteradresse. Du kan opdatere på din personlige side på www.oister.dk eller ved at kontakte OiSTERs kundeservice. Du kan læse mere om e-mail i vilkårenes punkt 1.3.
Opsigelse
- Hvis du ønsker at opsige kan du enten kontakte OiSTERs kundeservice på telefon 7031 3070 eller sende din opsigelse til info@oister.dk.
- Du skal som en del af opsigelsen oplyse de 3 første tegn i din adgangskode til Mit OiSTER.
- Når du opsiger, vil aftalen være aktiv frem til den sidste dag, som du har betalt for, derefter vil SIM-kortet blive lukket ned. Du kan læse mere om opsigelse i vilkårenes punkt 12.2