Vi kan ikke give dig den bedste oplevelse

Vi kan se, du bruger en browser af ældre dato. For at få den bedste oplevelse af oister.dk, skal vi bede dig opdatere din browser til en nyere version af Chrome, Internet Explorer, Sarafi eller Firefox.

Tyverispærring

Hvordan tyverispærrer jeg mit simkort?

Har du mistet eller fået stjålet dit simkort, skal du hurtigst muligt spærre det, så kortet ikke bliver misbrugt.

Tyverispær dit simkort gratis her (vælg det ønskede abonnement og se under Simkort) eller ring til vores Kundeservice på 70 31 30 70 døgnet rundt og tryk ”1” for at benytte vores selvbetjening.

Kom hurtigt i gang med dit nummer igen ved at bestille et nyt simkort på Mit OiSTER her. Et nyt fysisk simkort koster 99 kr. og et eSIM er gratis.

Du er ansvarlig for og hæfter for forbruget på dit abonnement, indtil dit simkort er spærret. Mister du din mobil i udlandet, og kan du ikke se et øget forbrug på Mit OiSTER, kan der stadig være risiko for, at dit abonnement er blevet misbrugt. Som med andet udlandsforbrug, kan der gå nogle uger, før det registreres. 

Ønsker du at tyverispærre dit datadelingskort, skal du kontakte Kundeservice i åbningstiden. 

Vær opmærksom på, at opkrævning af dit abonnement fortsætter, selv om simkortet er tyverispærret. Mangler du som erhvervskunde din adgangskode til Mit OiSTER, kan du bestille en ny her.

Bestilling og aktivering af nyt simkort

Bestil et nyt simkort her. Aktivér dit nye simkort på Mit OiSTER via servicemeddelelsen, der kommer frem, når du har modtaget dit fysiske simkort eller når du er klar til at aktivere dit eSIM. Når du aktiverer simkortet, fjernes tyverispærringen automatisk, så længe din OiSTER-konto er i plus.


Jeg har fundet min mobil igen, hvordan fjerner jeg tyverispærringen?

På Mit OiSTER kan du gratis fjerne tyverispærringen på dit simkort her.
Du kan også kontakte vores Kundeservice, der kan hjælpe med at fjerne tyverispærringen. Det koster 49 kr.


Hvem dækker eventuelt misbrug, hvis min mobil er blevet stjålet?

Du hæfter selv for forbrug, der er på abonnementet frem til det tidspunkt spærringen er foretaget. Du hæfter ud fra de bestemmelser, der findes i loven om betalingstjenester §61 og §62. Se evt. punkt 4.2 i vores vilkår her.


Jeg har også mistet mit betalingskort, hvordan kan jeg betale?

Har du fået stjålet fx både din mobil og din pung, og er dit betalingskort også blevet spærret, så husk, at du også kan tilmelde en konto i MobilePay-appen. Ønsker du at tilmelde fx din budgetkonto, kan du tilføje kontoen under Konti og kort under menuen i MobilePay-appen. Her indtaster du kontoens registrerings- og kontonummer og godkender blot med MitID.