•  
  • Dit brugernavn er din e-mailadresse eller dit mobilnummer, hvis du er mobilkunde hos OiSTER. Vær opmærksom på forskel i store og små bogstaver.

    Har du glemt din kode kan du bestille en ny nedenfor ved at trykke på linket nedenfor, "Glemt din kode?"

Abonnementsændringer

OISTER ÆNDRER I vilkår og PRISER pr. 1. oktober 2017

For at reducere kompleksiteten i vores betalings- og abonnementsstruktur, foretager OiSTER ændringer i priser og vilkår. Baggrunden for ændringerne er en efterspørgsel på mere simple produkter, hvor indhold og betaling er letforståeligt.

Nedenfor kan du læse mere om ændringerne, og hvad de betyder for dig.

 

.

Administrationsgebyr bortfalder

Vi vil gerne reducere kompleksiteten i vores betalings- og abonnementsstruktur. Vores kunder efterspørger mere simple produkter, hvor indhold og betaling er letforståeligt, og det forsøger vi at efterleve med disse ændringer. Derfor fjerner vi nu administrationsgebyret gældende fra d. 1. oktober 2017. Ændringen gælder alle kunder.

Hvornår skal jeg betale administrationsgebyr for sidste gang?
Sidste gang du skal betale administrationsgebyr er d. 1. september 2017. Du vil altså ikke blive trukket for administrationsgebyr fra d. 1. oktober 2017.

Hvorfor hæver I ikke prisen med 7 kr. og ikke 10 kr.?
Hos OiSTER vil vi meget gerne være ’bedst til prisen’, og vi mener fortsat, at vi står skarpt i markedet med nogle meget attraktive priser til nuværende og potentielle kunder med disse ændringer – som samtidig betyder en forenkling af vores prisstruktur.

PRISREGULERING

Prisregulering

Administrationsgebyret erstattes af en prisregulering på 10 kr./md per abonnement på tværs af hele OiSTERs produktportefølje.
Der er en enkelt undtagelse, der gælder for kunder med abonnementet: 15 timer og 15 GB til 99 kr. Denne abonnementspris fortsætter uændret. Ændringen træder i kraft d. 1. oktober 2017.
På Mit OiSTER i menuen Abonnementsskift kan du se vores nye abonnementer. Skifter du abonnement inden d. 1. september 2017, vil dit nye valgte abonnement træde i kraft d. 1. september 2017. 

Hvornår reguleres min pris på mit abonnement?
Prisen på dit abonnement reguleres 10 kr. op fra d. 1. oktober 2017. Sidste gang du betaler din nuværende abonnementspris er d. 1. september 2017.

I har lovet, at min abonnementspris gælder ”for altid”. Hvorfor ændrer I prisen alligevel?
Vi har periodevis anvendt "for altid" kommunikation på nogle abonnementer. Vi har ikke kunne forudsige, at markedsvilkårene for at drive teleselskab i Danmark ville ændre sig så radikalt, og vi må derfor erkende, at vi har lovet for meget. Vi har selvfølgelig forståelse for, hvis du som kunde, vil kigge dig om efter et andet teleselskab. 

Herudover er det abonnement du tilmeldte dig fra start, ikke længere det samme produkt, som følge af de ændrede markedsvilkår for alle teleselskaber.

De abonnementer OiSTER tilbyder i dag, er mere tidssvarende ift. vores kunders faktiske forbrug, sammenlignet med de abonnementer, der blev tilbudt i perioden med ”for altid” kommunikation. Derfor mener vi, at kunder med ældre abonnementer med fordel kan skifte til et mere tidssvarende abonnement, som fortsat er billigere end det generelle markedsniveau.

Er prisreguleringen et resultat af de nye EU roaming regler?
Nej, ændringerne i vores betalings- og abonnementsstruktur skyldes, at vi gerne vil forsimple vores forretning. Det har været for vanskeligt for vores kunder at forstå vores administrationsgebyr, og det har vi lyttet til. Derfor fjerner vi administrationsgebyret, men indfører en prisregulering på tværs af OiSTER produktportefølje, så vi får en mere simpel og gennemskuelig betalingsstruktur.

RABATSTRUKTUR

Rabatordning ændres

OiSTER har periodevis haft forskellige former for samlerabat ved en kombination af køb af mobilt bredbånd og mobiltelefoni. Disse samlerabatter bortfalder d. 1. oktober 2017. I stedet indfører vi en mere tidssvarende rabatordning, hvor der ikke skelnes mellem typer af abonnementer, men afhænger af mængden af abonnementer. 

Den nye mængderabat træder i kraft d. 1. oktober 2017 og aktiveres automatisk, hvis du har mindst tre aktive abonnementer hos OiSTER. Det gælder både for mobilt bredbånd og mobiltelefoni. 

Har du mindst tre aktive abonnementer, udløser det en automatisk mængderabat gældende fra det tredje abonnement og frem.

  • Samlet rabat ved tre abonnementer: 10 kr./md.
  • Samlet rabat ved fire abonnementer: 20 kr./md.
  • Samlet rabat ved fem abonnementer: 30 kr./md.
  • Samlet rabat ved seks abonnementer: 40 kr./md.

Ny mængderabat indføres
Vi har forsimplet rabatstrukturen, så vi ikke længere skelner mellem hvilke typer abonnementer, vores kunder har, men fokuserer på mængden. Har du mere end tre aktive abonnementer, udløser det en automatisk mængderabat gældende fra det tredje abonnement og op.

Hvordan opnår jeg mængderabat?
Har du tre eller flere aktive abonnementer hos OiSTER, får du nu automatisk en mængderabat. Rabatten gælder fra dit tredje abonnement og op, og er på 10 kr./md. uanset om du har Mobilt Bredbånd- eller Mobilabonnementer. 

Hvornår træder mængderabatten i kraft?
Rabatten træder i kraft, når du betaler en fuld måneds abonnement første gang for dit tredje abonnement. Får du fx flyttet dit nummer over til OiSTER d. 20. september og dette abonnement er dit tredje på din OiSTER-konto, vil du fra d. 1. oktober 2017 få 10 kr./md. Rabatten gælder naturligvis både for eksisterende og nye kunder.

Hvor kan jeg se min mængderabat?
Rabatten gives samlet og vil derfor fremgå som en linje for sig på din betalingsoversigt. Betalingsoversigten kan du se på Mit OiSTER under Mine betalinger. Læs mere om vores nye mængderabat her.

Hvor mange abonnementer kan jeg have i alt?
Er du privatkunde kan du have op til 6 abonnementer tilknyttet din OiSTER-konto. Er du CVR-kunde kan du have op til 12 abonnementer tilknyttet din OiSTER-konto. Er du CVR-kunde kan du få op til 100 kr./md. i mængderabat.

Jeg havde tidligere samlerabat hos OiSTER, hvad sker der med den?
OiSTER har i perioder gennem tiden tilbudt forskellige samlerabatter, hvis du som kunde både havde Mobilt Bredbånd- og Mobilabonnement hos OiSTER. Disse samlerabatter frafalder fra d. 1. oktober 2017. Til gengæld introducerer vi en ny mængderabat, som du kan læse om på denne side. Rabatten gælder uanset om du har Mobilt Bredbånd- eller Mobilabonnementer.

Hvornår frafalder mine nuværende samlerabat?
Din nuværende samlerabat frafalder fra d. 30. september 2017. Du får altså ikke rabatten fra d. 1. oktober 2017. Til gengæld introducerer vi en ny mængderabat, som du kan læse om på denne side. Rabatten gælder uanset om du har mobilt bredbånd- eller mobilabonnementer.

Har du spørgsmål til din pris på Mobilt Bredbånd?
På Mit OiSTER kan du se prisen på dit mobilt bredbånd med og uden din nuværende samlerabat. Du ser din pris ved at klikke på dit abonnement i menuen til venstre på Mit OiSTER. Du logger ind på Mit OiSTER med din mailadresse eller mobilnummer. Mangler du en kode til Mit OiSTER, kan du få én ved at sende en SMS med teksten KODE til 1426. Du kan også bestille en kode her.

MERE EU

Mere EU indhold i abonnementerne

Vores nuværende kommunikation omkring fair use begrænsninger, komplicerer forståelsen for EU data indhold, hvilket i forvejen er et komplekst emne. Derfor øger vi indholdet af EU data i alle vores mobilabonnementer gældende fra d. 1. oktober. Det gør vi så, så det er lettere for os at kommunikere, og dermed lettere for vores kunder at forstå.

Undtagelse for enkelte abonnementer
Der tilbydes ikke mere EU data indhold end det nationale dataindhold i mobilabonnementerne. Kan du allerede i dag bruge alt din inkluderede data i EU, stiger dit indhold af data i EU ikke. Det gælder hvis du fx har 1 eller 2 GB data inkluderet i dit abonnement. Nogle kunder vil derfor opleve, at deres dataindhold i EU er uændret.

Hvornår får jeg mere data i EU?
Fra d. 1. oktober 2017 vil dit indhold af data i EU stige. Vi har sendt dig en mail, som fortæller dig, hvor meget data du har i EU fra d. 1. oktober 2017. Kan du allerede i dag bruge alt din inkluderede data i EU eller Danmark stiger dit indhold af data i EU ikke. Det gælder hvis du fx har 1 eller 2 GB data inkluderet i dit abonnement i dag.

Hvornår kan jeg se mit nye abonnement på Mit OiSTER?
Fra d. 1. oktober 2017 kan du se dit nye indhold af data i EU og din nye pris på Mit OiSTER. Har du flere abonnementer hos OiSTER, skal du klikke på det enkelte nummer i menuen til venstre på Mit OiSTER, for at se dit nye indhold og pris.

Anden praktisk information

Kan du ikke acceptere ændringerne? 
Ændringerne træder i kraft d. 1. oktober 2017. Hvis du ikke kan acceptere ændringerne, har du mulighed for at opsige dit abonnement senest d. 30. september 2017 ved at kontakte kundeservice på kundeservice@oister.dk eller tlf. 70 31 30 70.

Vær opmærksom på, at en eventuel opsigelse kun omfatter abonnementet. Betaler du et afdrag på køb af mobil, tilbehør eller andet udstyr, vil dette fortsætte uændret.