Vi højner sikkerheden på Mit OiSTER, og er du privatkunde, skal du pr. ultimo april logge ind med MitID på Mit OiSTER. Login via Facebook udgår dermed også.
Vi er flere abonnenter på samme OiSTER-profil – hvem kan logge ind?
På Mit OiSTER under Profil, kan du se, hvilket navn din OiSTER-profil er registreret under. Det er kun vedkommende der fremover kan logge ind på Mit OiSTER. Er der flere abonnementer på OiSTER-profilen, og er du i tvivl om, hvem der er registreret som ejer af OiSTER-profilen, så skynd dig at logge ind på Mit OiSTER og se, inden vi går over til login med MitID.
Ellers er du også altid velkommen til at kontakte vores Kundeservice.
Hvilket MitID skal jeg bruge til at logge ind på Mit OiSTER med fremover?
Det er altid kun ejeren af OiSTER-profilen der kan logge ind på Mit OiSTER, og derfor er det vedkommendes MitID der skal benyttes. Husk at du altid kan se hvem der står som ejer af OiSTER-profilen under Profil - så skynd dig at logge ind på Mit OiSTER og se, inden vi går over til login med MitID.
Hvad gør jeg, hvis jeg ønsker en anden skal stå som ejer af mit abonnement?
Du kan lave en overdragelse til en anden person, hvis du ønsker at en anden skal stå som ejer af abonnementet/abonnementerne. Er der flere abonnementer på OiSTER-profilen, skal der laves én overdragelse pr. abonnement. Start en overdragelse her.
Hvordan logger erhvervskunder ind?
Som erhvervskunde logger du ind med dit brugernavn (mailadresse eller mobilnummer) og adgangskode.