Hop til indhold

Vi kan ikke give dig den bedste oplevelse

Vi kan se, du bruger en browser af ældre dato. For at få den bedste oplevelse af oister.dk, skal vi bede dig opdatere din browser til en nyere version af Chrome, Internet Explorer, Sarafi eller Firefox.

Problemer med data/MMS/SMS på Android

Data og MMS

Oplever du problemer med at bruge data eller sende/modtage MMS, skal du genstarte din mobil.

Gør det ikke en forskel, skal du sikre, at indstillingerne står korrekt på mobilen. Find din model på siden her og følg guiden for henholdsvis netværks- og MMS-indstillinger.

Send en MMS til dig selv og se om den går igennem. Dette er en indikator for om det virker.

Står indstillingerne korrekt i din mobil, og kan du fortsat ikke bruge data eller sende MMS, så test dit fysiske simkort i en anden mobil, for at tjekke, om der er problemer med simkortet, eller om der er problemer med din mobil. Kontakt vores Kundeservice, hvis problemet følger simkortet. Kontakt stedet hvor du har købt mobilen, hvis simkortet virker i en anden mobil.


SMS

Oplever du problemer med at sende/modtage SMS, skal du genstarte din mobil. Gør det ikke en forskel, skal du tjekke, at beskedindstillingerne (opsætning af beskedcentral) står korrekt på din mobil. Se her hvordan.

Står det korrekt, skal du tjekke, at nummeret, du sender SMS til, er indtastet korrekt. Stemmer nummeret, skal du og modtageren slette jeres SMS-korrespondance og også hinanden som kontakter i telefonbogen. Send herefter en SMS til modtagernummeret, som du indtaster manuelt på mobilen.

Virker det stadig ikke, så test dit fysiske simkort i en anden mobil, for at tjekke om der er problemer med simkortet, eller om der er problemer med din mobil.
Opstår problemet kun på mobilen, skal du kontakte dem, du har købt mobilen hos. Ligger problemet på simkortet, så kontakt vores Kundeservice med 3-4 friske eksempler på SMS, der ikke dukker op hos modtageren. Vi skal bruge nøjagtigt afsendelsestidspunkt og modtagernummer, så kan vi undersøge problemet nærmere.

Kan du godt sende men ikke modtage SMS, så er det afsendernummeret, der skal fejlmelde problemet til eget selskab.