Vi kan ikke give dig den bedste oplevelse

Vi kan se, du bruger en browser af ældre dato. For at få den bedste oplevelse af oister.dk, skal vi bede dig opdatere din browser til en nyere version af Chrome, Internet Explorer, Sarafi eller Firefox.

Viaplay Film & Serier

Få svar på dine spørgsmål om abonnementer med Viaplay Film & Serier - uanset om du har købt et abonnement, overvejer det, eller måske er kunde hos Viaplay i forvejen. 

Se alle vores abonnementer med streaming

Hvornår kan jeg begynde at bruge Viaplay?

Når du bestiller et OiSTER-abonnement med Viaplay Film & Serier, kan du tage det i brug, så snart dit OiSTER-abonnement er aktivt.

  • Har du bestilt nummerflytning?
    Så kan du bruge Viaplay fra den dato, dit nummer flytter over til OiSTER, og hvor du også enten kan tage dit fysiske OiSTER-simkort i brug eller aktivere dit eSIM. Der går typisk 30 dage, før dit nummer flytter over til OiSTER.  

  • Har du bestilt et nyt nummer?
    Så er det fra den dato, hvor du enten tager dit fysiske OiSTER-simkort i brug eller aktiverer dit eSIM – dog senest 45 dage fra du har bestilt dit abonnement.

  • Har du skiftet dit OiSTER-abonnement til et OiSTER-abonnement med Viaplay?
    Når du skifter til et abonnement, der indeholder Viaplay, vil både det nye abonnement og din adgang til Viaplay blive aktiveret med det samme. 

Hvordan kommer jeg i gang med Viaplay?

Når du har bestilt dit abonnement, får du en mail med et aktiveringslink. Hvornår du modtager mailen, afhænger af, om du har bestilt nummerflytning, bestilt nyt nummer eller er eksisterende OiSTER-kunde. Se ovenfor.

 

Til dig der allerede har Viaplay

 

Kan jeg beholde min konto hos Viaplay?

Du kan sagtens beholde din nuværende Viaplay-konto og dermed din historik. Du skal bare bruge samme login, som du plejer, når du aktiverer Viaplay via dit OiSTER-abonnement.
 

Skal jeg opsige min eksisterende Viaplay-pakke?

For at undgå dobbeltbetaling skal du huske at opsige din Viaplay-pakke hos Viaplay. Når du opsiger din pakke hos Viaplay, bliver din konto hos Viaplay ikke slettet, og du kan derfor fortsat bruge samme konto, hvis du ønsker det. 

Hvornår skal jeg opsige min pakke hos Viaplay?

Du kan i princippet opsige din pakke hos Viaplay, når det passer dig. Det betyder ikke noget, om du gør det før eller efter dit køb af OiSTER-abonnement med Viaplay. 

For at undgå dobbeltbetaling anbefaler vi, at du opsiger din pakke, så den udløber samtidig med, at dit nye OiSTER-abonnement starter. Du kan typisk opsige din pakke hos Viaplay til udgangen af abonnementsperioden. Har du fx oprettet din Viaplay-pakke d. 16. i en måned, vil din opsigelse træde i kraft d. 16. Her vil din betaling også stoppe.

Hvornår skal jeg bestille mit nye OiSTER-abonnement med Viaplay?

Hvornår du bør skifte eller bestille dit nye OiSTER-abonnement afhænger dels af, hvornår din opsigelse hos Viaplay bliver gennemført, se ovenfor.  Og dels af om du skal have flyttet dit telefonnummer over til OiSTER. 

  • Hvis du bestiller et nyt OiSTER-abonnement med nummerflytning, så går der typisk 30 dage før dit nummer flytter over til OiSTER. Fra denne dato kan du bruge Viaplay Film & Serier via OiSTER. Da din opsigelsesdato hos Viaplay kan ligge alle dage på måneden, vil nummerflytningsdatoen og udløbsdatoen formodentlig ligge på hver deres dato. Det betyder, at du som eksisterende Viaplay-kunde kan opleve, at du vil blive opkrævet beløb fra både Viaplay og OiSTER.

  • Har du bestilt et nyt OiSTER-abonnement med nyt nummer, så skal du enten sætte dit fysiske OiSTER-simkortet i din mobil eller aktivere dit eSIM og dermed aktivere dit OiSTER-abonnement samme dag, som din opsigelse hos Viaplay bliver gennemført. Du kan nemlig aktivere og bruge Viaplay Film & Serier via OiSTER, så snart dit OiSTER-abonnement er aktivt.

  • Vil du skifte dit eksisterende OiSTER-abonnement til et abonnement med Viaplay Film & Serier? Så skal du skifte det samme dag som din opsigelse hos Viaplay bliver gennemført, da dit abonnementsskift træder i kraft med det samme.

På den måde undgår du bedst dobbeltbetaling. Det er stadig muligt at igangsætte dit OiSTER-abonnement med Viaplay med det samme, hvis du ønsker det. Da vil du blot betale både til OiSTER og Viaplay for samme produkt en kort periode.

Find abonnementer med Viaplay her

Har du Viaplay via en anden udbyder, hvor du også benytter samme email?

Så skal du opsige abonnementet hos den pågældende udbyder, før du kan aktivere Viaplay hos OiSTER.

Har du en anden Viaplay-pakke end Viaplay Film & Serier (fx Viaplay Total)?

Så skal du opsige dit abonnement hos Viaplay og derefter aktivere det hos OiSTER. Ønsker du at beholde fx Viaplay Total samtidig med Viaplay Film & Serier gennem OiSTER, skal du blot oprette dig med en ny mailadresse hos Viaplay.

Har du en prøveperiode hos Viaplay?

Har du abonnement på en prøveperiode hos Viaplay? Så skal du opsige dit abonnement hos Viaplay og derefter aktivere Viaplay gennem OiSTER. Du kan sagtens bruge din eksisterende konto hos Viaplay.

Generelt om Viaplay

Se Viaplay Film & Serier offline

Gem film og serier på din smartphone eller tablet, så du kan se dem offline. Du skal bare downloade indholdet først. Sådan gør du: 

  1. Vælg den film eller det afsnit, du vil downloade og tryk på Gem offline
  2. Gå ind i Offline-sektionen og find filmen eller afsnittet, du gerne vil se
  3. Indholdet kan ses i 30 dage efter, du har downloadet det. Du skal downloade det igen, hvis du vil fortsætte med at se filmen eller serien efter de 30 dage er gået.

Ser du Viaplay offline i udlandet, er det vigtigt, at du ikke benytter et lokalt netværk, da de ikke har rettigheder til at vise indhold uden for EU. Du kan derfor muligvis blive blokeret fra tjenesten. Du kan derfor kun se det indhold, du har downloadet til offlinebrug. Vær opmærksom på, at indholdet i din offlinesektion bliver fjernet, når Viaplay-appen opdateres. 

Hvor mange enheder kan man registrere?

Du kan have op til 4 enheder registreret på en Viaplay-konto.

Kan man bruge Viaplay på flere enheder på samme tid?

Du kan se Viaplay på 2 enheder ad gangen.

Kan man se Viaplay i udlandet?

Ja, du kan streame Viaplay i hele EU. Rejser du uden for EU? Så anbefaler vi, at du downloader det indhold, du gerne vil se, inden du rejser afsted, så du kan se det offline (kan gemmes på din smartphone eller tablet).

Se evt. mere om Viaplays offline-funktion her. Vær opmærksom på, at det kan være dyrt at bruge data i udlandet.

Hvilke enheder kan man bruge Viaplay på?

Du kan se Viaplay på følgende enheder:

  • Android tablets og smartphones
  • Apple TV
  • Chromecast
  • iPad
  • iPhone
  • Mac
  • PC
  • Spillekonsoller
  • Udvalgte Smart-TV

Læs mere om de forskellige enheder på Viaplays hjemmeside

Hvor finder jeg OiSTERs abonnementer med Viaplay? 

Vores abonnementer med streaming går under navnet OiSTERtainment!
Find alle abonnementer med Viaplay her.

Hvis du opsiger Viaplay hos OiSTER 

Opsiger du dit OiSTER-abonnement med Viaplay, så bliver din Viaplay-konto inaktiv. Ønsker du at fortsætte med Viaplay Film & Serier, kan du tilknytte dit betalingskort og på den måde aktivere din konto igen. Eventuelt købte film og favoritter bliver altså gemt på din konto, også selvom den er inaktiv.

Mangler du svar på noget?

Find ofte stillede spørgsmål og svar hos Viaplay