Hop til indhold

Vi kan ikke give dig den bedste oplevelse

Vi kan se, du bruger en browser af ældre dato. For at få den bedste oplevelse af oister.dk, skal vi bede dig opdatere din browser til en nyere version af Chrome, Internet Explorer, Sarafi eller Firefox.

Vi skaber forbindelser
- online og i virkeligheden 

Hos OiSTER elsker vi fællesskaber! Hver dag bringer vi mennesker tættere sammen gennem vores mobilabonnementer, men vi ønsker at gå et skridt videre. Vi vil være med til at skabe nye forbindelser mellem mennesker, hvor man kan dele oplevelser, interesser og drømme – både online og i den virkelige verden. På denne side kan du læse mere om vores projekter og se, hvordan vi sammen kan gøre en forskel for fællesskaber rundt om i landet.

Julevenner med Boblberg og Rød Kors

Skab nye fællesskaber til jul

Skab nye fællesskaber i den søde juletid med julevenner, hvor Boblberg og Røde Kors forbinder værter og gæster til en hyggelig juleaften. For nogle handler det om at have nogen at dele aftenen med, mens det for andre handler om at møde nye venner og skabe nye traditioner. Uanset hvad forbinder Boblberg og Røde Kors hvert år julegæster og juleværter til en helt særlig aften i julehyggens tegn.

Fantastisk juleaften udviklede sig til en ny veninde og legekammerat til datter

Christina skulle have holdt juleaften alene sammen med sin 6-årige datter, Irene, men en god, tidligere oplevelse med Julevenner gjorde, at Christina atter rakte ud. De to kom i kontakt med Iben, som bød dem velkommen til jul. Aftenen stod på en lækker julemiddag med efterfølgende pakkeleg og risalamande, hvor Irene var heldig at få mandlen. Christina og Irene havde en fantastisk juleaften, og Irene har endda fået en ny legekammerat og Christina en ny veninde, da de har mødtes efterfølgende med Iben og hendes datter.

Julevenner med Boblberg og Rød Kors

Mød nye venner til nytår!

Spring ind i 2025 med nye bekendtskaber med Boblbergs nytårsfællesskab! Opretter du dig på Nytårsvenner.dk har du mulighed for at finde nogle at dele din nytårsaften med. Du kan finde alt fra store nytårsfester, hyggelige middage og børnevenlige selskaber. Måske vil du gerne finde nogle nye at holde nytår med og udvide din sociale kreds? Eller måske har du ekstra pladser til din nytårsfest og ønsker at give andre en helt særlig nytårsaften? Uanset hvad kan du oprette en profil på Nytårsvenner og gå på udkig efter en uforglemmelig nytårsaften.

Festlig nytårsaften med 11 fremmede

Maria ønskede, at der skulle ske noget nyt til nytår, da mange af hendes veninder skulle holde nytår med deres børn og familier. Hun oprettede derfor et opslag på Nytårsvenner.dk, hvor hun hurtigt fik kontakt til Casper, som fandt et værtspar, der i forvejen havde inviteret otte hjem til en festlig nytårsaften. Maria fulgtes med Casper til nytårsarrangementet, og på vejen mødte de en blind mand, som meget pudsigt og overraskende skulle til samme fest. De hørte Dronningens nytårstale sammen, spiste snacks, havde en god middag, lavede forskellige lege og dansede til langt ud på aftenen. Alle havde en fest og lavede sjov og ballade, og det var en virkelig god aften.

Aktiviteter

Det er langt fra første gang, at vi er gået sammen for at hylde og fejre fællesskaber rundt omkring i landet. Udover vores samarbejde med Boblberg har vi også støttet op omkring Røde Kors og andre organisationer. Du kan læse mere om vores samarbejder her.

OiSTER x Røde Kors partnerskab

Som partnere af Røde Kors valgte vi i 2024 at støtte op om Røde Kors store landsindsamling den 6. oktober for at hylde de mange frivillige, som er med til at gøre en forskel. Vi donerede også 100 kr. pr. OiSTER-kunde, som deltog i indsamlingen. Og samtidig deltog alle OiSTER-indsamlere i lodtrækningen om to rejsegavekort - et til Spies på 15.000 kr. og et til Emirates Holidays til 5.000 kr. Derudover afholdte vi også et internt event for alle vores fantastiske medarbejdere for at støtte op omkring landindsamlingen i oktober. Du kan se mere om vores interne event i videoen.

Følg med via OiSTER+

Vil du høre om det, når der er nye aktiviteter? Så meld dig ind i OiSTER+. Udover at du får masser af fordele i form af rabatter og ekstraordinært gode tilbud, så er det også her, vi informerer, når vi har gang i nye spændende tiltag.