Få svar på dine spørgsmål om abonnementer med TV 2 PLAY Favorit uden reklamer – uanset om du har købt et abonnement, overvejer det, eller måske er kunde hos TV 2 PLAY i forvejen.
Hvilket indhold får jeg adgang til?
Hos OiSTER kan du få Favorit-pakken uden reklamer. Den giver adgang til fem af TV 2s livekanaler samt masser af serier, nyheder og underholdningsprogrammer on demand. Du får nyt indhold hver dag og adgang til eksklusive snigpremierer.
TV 2 PLAY Favorit indeholder ikke SkyShowtime, og du kan ikke se TV 2 SPORT med TV 2 PLAY Favorit hos OiSTER. Men du kan se alle de sportsudsendelser, der sendes på de andre livekanaler, du får med i pakken – fx TV 2 og TV 2 ZULU.
Hvornår kan jeg begynde at bruge TV 2 PLAY?
Når du bestiller et OiSTER-abonnement med TV 2 PLAY Favorit uden reklamer, kan du tage det i brug, så snart dit OiSTER-abonnement er aktivt.
Har du bestilt nummerflytning?
Så kan du bruge TV 2 PLAY fra den dato, dit nummer flytter over til OiSTER, og hvor du også enten kan tage dit fysiske OiSTER-simkort i brug eller aktivere dit eSIM. Der går typisk 30 dage, før dit nummer flytter over til OiSTER.
Har du bestilt et nyt nummer?
Så er det fra den dato, hvor du enten tager dit fysiske OiSTER-simkort i brug eller aktiverer dit eSIM – dog senest 45 dage fra du har bestilt dit abonnement.
Har du skiftet dit OiSTER-abonnement til et OiSTER-abonnement med TV 2 PLAY?
Når du skifter til et abonnement, der indeholder TV 2 PLAY, vil både det nye abonnement og din adgang til TV 2 PLAY blive aktiveret med det samme.
Hvordan kommer jeg i gang med TV 2 PLAY?
Du får en mail fra TV 2 PLAY med et aktiveringslink. Du modtager mailen med aktiveringslinket, når dit OiSTER-abonnement bliver aktiveret (se "Hvornår kan jeg begynde at bruge TV 2 PLAY?" ovenfor).
Hvis du har brug for et nyt aktiveringslink, kan du kontakte TV 2s kundeservice.
Hvor mange enheder kan jeg bruge min TV 2 PLAY-konto på?
Du kan logge på TV 2 PLAY fra fem forskellige enheder i din husstand, og to af de fem enheder kan afspille indhold på samme tid. Hvis du har brug for at se eller fjerne enheder, der er registreret i din husstand, kan du gøre det på mit.tv2.dk.
Det er ikke muligt at tilkøbe adgang til ekstra enheder eller flere samtidige afspilninger.
Hvilke enheder kan man bruge TV 2 PLAY på?
Du kan se TV 2 PLAY på følgende enheder:
- Android tablets og smartphones
- Apple TV
- Chromecast
- iPad
- iPhone
- Mac
- PC
- Spillekonsoller
- Udvalgte Smart-TV
Læs mere om de forskellige enheder på TV 2 PLAY hjemmeside
Hvordan kan jeg se TV 2 PLAY på mit TV?
Du kan se TV 2 PLAY på dit Smart-TV på flere forskellige måder:
- På din TV 2 PLAY app til Smart-TV (AppleTV 4 eller Android fra version 8 og nyere).
- Via Chromecast (Samsung Smart-TV fra 2017 og nyere & LG Smart-TV fra 2016 eller nyere) eller AirPlay (AppleTV 4)
Hvad sker der, hvis jeg opsiger TV 2 PLAY hos OiSTER?
Find mere information
Til dig der allerede har TV 2 PLAY
Skal jeg opsige mit abonnement hos TV 2 PLAY?
Hvis du i forvejen har "Favorit uden reklamer" hos TV 2 PLAY, og du anvender samme email hos både TV 2 og OiSTER, så behøver du ikke opsige dit abonnement hos TV 2 PLAY.
Hvis du har en anden pakke, fx "Basis" eller "Favorit med reklamer", så skal du være opmærksom på, at denne fortsætter uændret. Hvis du ikke ønsker at have to TV 2 PLAY-pakker, skal du derfor opsige denne hos TV 2, inden du aktiverer din nye TV 2 PLAY-pakke.
Du kan opsige din pakke hos TV 2 PLAY med to dages varsel. Når du opsiger dit abonnement, vil det løbe den betalende periode ud, hvorefter det ikke vil blive fornyet.
Hvornår skal jeg bestille mit nye OiSTER-abonnement med TV 2 PLAY?
Hvornår du bør skifte eller bestille dit nye OiSTER-abonnement afhænger dels af, om du først skal have opsagt dit nuværende abonnement hos TV 2 PLAY, se ovenfor. Og dels af om du skal have flyttet dit telefonnummer over til OiSTER.
Hvis du bestiller et nyt OiSTER-abonnement med nummerflytning, så går der typisk 30 dage, før dit nummer flytter over til OiSTER. Fra denne dato kan du bruge TV 2 PLAY Favorit uden reklamer via OiSTER.
Har du bestilt et nyt OiSTER-abonnement med nyt nummer, så skal du enten sætte dit fysiske OiSTER-simkort i din mobil eller aktivere dit eSIM og dermed aktivere dit OiSTER-abonnement samme dag, som din opsigelse hos TV 2 PLAY bliver gennemført. Du kan nemlig aktivere og bruge TV 2 PLAY Favorit via OiSTER, så snart dit OiSTER-abonnement er aktivt.
Vil du skifte dit eksisterende OiSTER-abonnement til et abonnement med TV 2 PLAY? Så skal du være opmærksom på, at abonnementskiftet sker med det samme. Det betyder, at din TV 2 PLAY-pakke aktiveres med det samme. Det kan derfor være en fordel at skifte samme dag, som din opsigelse hos TV 2 PLAY bliver gennemført, så du undgår dobbeltbetaling.
På den måde undgår du bedst dobbeltbetaling. Det er stadig muligt at igangsætte dit OiSTER-abonnement med TV 2 PLAY med det samme, hvis du ønsker det. Da vil du blot betale både til OiSTER og TV 2 PLAY for samme produkt en kort periode.